KONCERTER I NORGE AFLYSES

KIM LARSEN & KJUKKEN aflyser koncerter i Norge.

Med stor beklagelse må vi desværre aflyse de kommende koncerter i Norge.Som det er offentligt kendt, har Kim Larsen for nylig gennemgået et alvorligt sygdomsforløb, hvilket naturligvis tærer på kræfterne. Det har dog ikke haft betydning for de koncerter vi siden juni har spillet i Danmark og Sverige. 

Men det omfattende rejseprogram, som syv koncerter på ti dage i Norge kræver, er på nuværende tidspunkt alt for udmattende for Kim Larsen at gennemføre.

Vi undskylder mange gange overfor vores trofaste norske publikum og arrangører. 

Kim Larsen & Kjukken vender tilbage og spiller de ni danske koncerter i august som planlagt.